Datalogger

Hos ComSystem A/S tilbyder vi højkvalitets dataloggere til professionelle IT løsninger og industrielle anlæg. Vi tilbyder, som de eneste i Danmark, de utroligt alsidige, præcise og trådløse overvågningssystemer fra lettiske Aranet til næsten enhver tænkelig anvendelse. Overvågningssystemet, som fungerer som en datalogger, findes både i en mini-udgave med op til 12 sensorer og i storindustrielle udgaver med 100 sensorer, som har en medfølgende software. Du får en trådløs kommunikation, som dokumenterer og forbedrer kvalitetskontrollen, overvåger igangværende processer og tillader øjeblikkelig håndtering af presserende problemer i din virksomhed.

Trådløs datalogger

En datalogger fra Aranet består af trådløse, batteridrevne sensorer, som giver dig mulighed for at analysere data og lagre data. Sensorerne måler temperatur, fugtighed, CO2 og mange andre parametre. Den rette datalogger giver mulighed for “egenkontrol” (HACCP) og kan anvendes til fødevareproduktion, lagervirksomheder, supermarkeder, restauranter, køling, landbrug, gartnerier, bygnings-CTS, farmaceutisk industri, miljø, museer, datacentre og en række andre brancher. Nogle af egenskaberne ved dataloggeren er:

  • Batteridrevne sensorer med op til 10 års batterilevetid
  • Sikker radiokommunikation (kryptering)
  • Uafhængig af mobiltelefonsystemet (gratis i brug)
  • Dataanalyse (gratis software)
  • Wi-Fi, e-mail og SMS alarmering
  • Rækkevidde op til 3 km (ved frit sigt)
  • Fordelagtig pris

Trådløse sensorer

Hos ComSystem tilbyder vi specifikt dataloggere, der har trådløse sensorer. Her sendes  de målte data via licensfri UHF radio, hvilket giver markant længere rækkevidde end eksempelvis Bluetooth eller WiFi. Det at sensorerne er trådløse, giver dig samtidig adgang til svært tilgængelige områder, fordi en kabelløsning nu ikke er nødvendig. Det medfører både en mere overskuelig og billigere installation, da der ikke skal trækkes kabler til dataloggeren.

Den trådløse datalogger kan bruges til mange formål.

Landbrug: Optimering kræver gode kontrolredskaber

Som resultat af flere krav til landbrugssektoren er “præcisionslandbrug” blevet et buzz word. Præcisionslandbrug går ud på at tilføre de rigtige stoffer, holde den rette fugtighed, undgå spild, osv. Alt sammen noget som kræver præcise målinger, og her kommer dataloggere med forskellige typer af sensorer ind i billedet.

Gode kontrolsystemer gennem forskellige dataloggere kan bruges til at undgå spild: Som alle landmænd ved, så er der i en silo risiko for pludselige temperaturstigninger, som ødelægger kvaliteten af kornet som såsæd. Med en eller flere varmesensorer i siloen kan man fange en sådan temperaturstigning langt før, den bliver kritisk. Man kan også sætte systemet op til f.eks. automatisk udluftning og dermed nedkøling.

Temperaturkontrollen er selvfølgelig også særdeles anvendelig, når det gælder lagring af produkter, før de bliver sendt videre. Og ikke bare hos landmænd, men også hos producenter, grossister og ude i detailhandlen.

Fødevarer: Diskret real time overvågning til egenkontrol

Alle der producerer, lagrer eller distribuerer fødevarer har brug for en let og pålidelig måde at kontrollere varme, køl og frost. Med dataloggere er det slut med manuel registrering af egenkontrol til myndighederne. Alt udføres automatisk.

Til faste adresser har vi en prisbillig løsning i form af Aranet batteridrevne, trådløse sensorer, som sender oplysninger til enten en fast station eller til internettet. Sensorerne er små, fødevarevenlige, tåler rengøring og kan anbringes i kølerum, kølediske og lignende.

Til køkkener, der leverer færdige måltider i madvogne, har vi også en specialiseret løsning i form af Easylog. De batteridrevne sensorer lagrer data lokalt og sender dem videre via internettet, når der er en godkendt WiFi-forbindelse.

Sundhed: Patientovervågning på hospitaler

Aranet har også sensorer til temperaturmåling på mennesker, og dataloggere kan derfor bruges medicinsk både som alarm på stigninger og til generel logning af temperaturudviklingen.

I forbindelse med en epidemi som COVID-19, hvor smitten fremføres som aerosoler, kan man desuden anvende Aranets generelle sensor for luftkvalitet, der kan fortælle, om der er nok luftcirkulation.

Målinger på indemiljø fører til besparelser

Datalogging og real time overvågning af luftkvalitet, varme og luftstrømme kan bruges til at optimere varme og air condition, som er til glæde for både mennesker og økonomi.

Kontakt os for en datalogger i dag

Hos ComSystem leverer vi professionelle dataloggere og andre IT kommunikationsløsninger og tager altid udgangspunkt i dine behov. Kontakt os derfor for en uforpligtende snak om, hvad vi kan hjælpe dig med på mail salg@comsystem.dk eller på tlf. 49139693.

Comsystem kontaktoplysninger

Skal vi kontakte dig?

Send dit navn, telefon nr. og e-mail

This contact form is deactivated because you refused to accept Google reCaptcha service which is necessary to validate any messages sent by the form.
trådløs kommunikation

greynet til forsiden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Greynet til forside