Forstyrrelser af de satellitbaserede GPS signaler
Selvom det er ulovligt i de fleste lande, ser vi desværre oftere og oftere, at modtagelsen af de relativt svage GPS signaler bliver forstyrret eller direkte forhindret af forskelligt jammer udstyr, som efterhånden er let tilgængeligt på internettet. Når dette sker med manglende eller upræcise positionsinformationer til følge, kan det få mange konsekvenser og under tiden også meget alvorlige konsekvenser – ikke mindst indenfor områder som søfart og luftfart.
Den praktiske erfaring viser, at nogle lastbilchauffører som kører i biler med GPS tracking udstyr, ikke altid ønsker at arbejdsgiveren kan se, hvor køretøjet er henne, og derfor har installeret GPS jamming udstyr. Vi har senest set et eksempel på dette ombord på én af Bornholmsliniens færger, hvor færgen blev nogle timer forsinket, da færgens eget GPS system var ude af drift på grund af sådan jamming fra lastbiler på vogndækket.
Videre er der også erfaringer fra især den nord-sydgående motorvej i Østjylland, at der af og til er forstyrrelser af GPS signalerne, man kan kun gisne om årsagen til disse forstyrrelser.
Lignende problemer er også kendt i de militære sammenhænge , men her er der ofte tale om langt mere komplekst og kostbart jamming udstyr, samtidig med at de militære satellitsignaler er mere tolerante for forstyrrelser end de civile GPS signaler.
Hvad kan man så gøre for at reducere farlige konsekvenser af civil GPS jamming ?
Optimerede antenner
En mere generel forholdsregel mod risikoen for forstyrrelser fra jamming udstyr kan være at udskifte de almindelige civile GPS antenner med særlige antenner, som har maksimal følsomhed lodret, altså op mod satellitterne, samtidig med at følsomheden i horisontalt plan er reduceret. At alt andet lige vil det med den satellit optimerede antenne betyde at følsomheden for jamming signalerne typisk være 20 dB mindre end for de korrekte GPS signaler.
Kontinuert overvågning
Havne
Ved kontrol af køretøjer, som enten kører ind på havneområder, ISPS områder, eller kører ind på en rampe for ombord kørsel på en færge, kan der opsættes udstyr, som kontinuert logger eventuelle GPS forstyrrelser. Hvis der registreres en forstyrrelse, kan man få et optisk eller akustisk signal, om at det pågældende køretøj skal undersøges nærmere. Til dette formål findes der forholdsvis enkelt bærbart pejleudstyr, som kan hjælpe med at identificere det forstyrrende jammer udstyr.
Ovennævnte proces kan eventuelt også automatiseres yderligere, ved at logge udstyret kobles sammen med et kamera med nummerplade visning og med automatisk alarmering af de relevante myndigheder.
Lufthavne
Når køretøjer kører ind og ud af lufthavne, sker der i dag et ret omfattende sikkerheds check. Ved disse check kan man også have en kontinuert overvågning af evt. støj fra GPS jammere og som ovenfor evt. kombineret med et kamera med nummerplade læsning. Ved mindre lufthavne kan man eventuelt nøjes med stikprøvemæssig kontrol med pejleudstyr
ComSystem A/S går gerne ind i en dialog om hvad der i den konkrete situation kan gøres for at mindske risikoen for GPS forstyrrelser
Skal vi kontakte dig?
Send dit navn, telefon nr. og e-mail
Vi sender kun når der er noget nyt at skrive om
Vi sender nyhedsbrev ud til vores samarbejdspartnere og kunder med jævne mellemrum.
Du kan forvente imellem 4 til 6 Nyhedsbreve fra os pr. år.